Andre naturoplevelser i området
Den uspolerede natur li Karup Ådal byder på idylliske scenerier; og masser af spænding, hvis du er lystfisker. Karup Å er nemlig berømt for sin bestand af store havørreder.
Syd for Karup ligger Lunden, et rekreativt område, som bruges flittigt både sommer og vinter, og i den grusgrav, der er forvandlet til Kølvrå Eventyrskov, kan både børn og voksne få afløb for eventyrlysten. Eventyret fortsætter mod nord i Kongenshus Mindepark, der byder på enestående natur og et væld af historier; og ved Dollerup Bakker, med udsigt til et af landets mest spændene istidslandskaber.